Jævnlig vertikalskæring og plænepleje er nødvendig for at bibeholde
en flot græsplæne.
Udføres i hele landet. Beregn pris, book og betal nedenfor.
Vil du have en flot græsplæne, fri for mos og ukrudt, så er det vigtigt at den plejes rigtigt året rundt. Med en vertikalskæring (plæneluftning), skabes der lys og luft til græssets rødder og man fjerner tørt og dødt græs i bunden af plænen.
Priser for vertikalskæring, inkl. bortskaffelse:
Beregn pris på plænepleje - så klarer vi resten
OBS!
Indenfor 3 hverdage efter modtagelsen af ordren, bliver du ringet op for nærmere aftale om tidspunkt!
Pleje af græsplæne
Vækker græsset til live og svækker ukrudtet.
For optimal plænepleje anbefaler vi at der altid gødes med en universal plænegødning, i forbindelse med vertikalskæring. Det har en rigtig god effekt på græsset og reducerer mængden af ukrudt. Virkningen forstærkes yderligere ved også at topdresse og efterså. At vælge vores “Guld” pakke og få udført både vertikalskæring, gødning, eftersåning og topdressing, giver det absolut bedste resultat.
Afklip fra græs, samt vissent græs danner et filtlag af uomsat organisk materiale i bunden af græsplænen. Det gør det svært for gødning, vand og luft at trænge ordentligt ned i jorden. Og det ødelægger græsset. Filtlaget kan man fjerne ved en vertikalskæring. På den måde stimulerer man græssets rodvækst og skærer udløbere over, så der kan dannes nye græsplanter. Samtidigt svækkes ukrudtet, når vertikalskæreren skærer “bladene” over.
Én årlig vertikalskæring kombineret med gødning har rigtig god effekt på græsset og reducerer ukrudtet. Virkningen forstærkes ved også at efterså og eventuelt topdresse. Vertikalskæring, gødning og topdress sammen giver det bedste resultat. Vertikalskæring når græsset er i god vækst
Man bør ikke udføre vertikalskæring i tørre perioder, da græsset så har dårlige muligheder for at komme i gang igen og dermed dække de bare pletter.
Mos i græsplæne er nem at få bugt med ved en vertikalskæring, men med ukrudt er det lidt sværere. Men vertikalskæreren svækker ukrudtet væsentligt og giver græsset bedre betingelser for at få overtaget.
Mælkebøtter bør dog altid stikkes og luges. Brug et mælkebøttejern, og stik det så langt ned i jorden, at du når ned til rødderne, for dermed at svække ukrudtets evne til at vokse.
Plæneluftning er et andet ord for vertikalskæring og svarer til en kraftig gennemrivning af græsset. Målet er at skabe lys og luft til græssets rødder, så vækst og skuddannelse stimuleres. Plæneluftning foretages efter behov f.eks. én gang om året. Efter en plæneluftning kan plænen se medtaget ud, men den vil i løbet af et stykke tid se pænere ud end før luftningen. Vi anbefaler at kombinere plæneluftning med eftersåning, gødning, topdressing og kalk. Kalk især hvis der er meget mos.
Vi anbefaler at man hvert år eftersår sin græsplæne, eller i hvert fald hvert andet år. Eftersåning er vigtigt i forhold til sundheden og kvaliteten af græsset, ligesom det bidrager til en flot plæne. Og man skal også efterså selvom plænen er grøn og tæt, for græsplanter bliver ældre, og selvom det ikke er et stort antal græsplanter, der dør i løbet af en sæson, så har nye planter betydning for græsplænens modstandsstyrke overfor mos og ukrudt.
Topdressing er et gødningsprodukt, som bruges til at gøde og vedligeholde græsplænen med.
Vertikalskæring og plænepleje for private, sommerhusområder, boligforeninger, grundejerforeninger, skoler, offentlige institutioner og erhverv i hele landet!
Vertikalskæring og Plæneluftning bør udføres når græsset er i god vækst og uden for tørkeperioderne..
Typisk i maj og juni, samt i august og september.
Drejer det sig om plænepleje til erhverv eller mere end 1500 m2, så laver vi gerne et tilbud.